Om

Langelone

Navnet er formentlig taget fra Kim Larsen og Kjukkens sang , "Det er en kold tid"

Hej alle, vi er pt. (2018) et par i vores bedste alder på hver side af de 60, Alice også somme tider benævnt "Kaptajnen" og Henrik, somme tider benævnt "Skipper", som interesserer vos i at sejle rundt og opleve Danmark fra en lidt anden side. Vi har en forkærlighed for at opleve de mange små øer der findes rundt i de Danske farvande, hvor de færreste Danskere nogensinde har været, vi sejler også gerne til mange af de hyggelige gamle Danske købstæder, hvor vi finder de originale miljøer, der er altid basis for en rigtig god oplevelse, vi må også erkende at de gamle hyggelige stæder er blevet noget indskrænket de senere år, efterhånden som det er blevet moderne at renovere havnene, og lave store GRIMME beboelses ejendomme til de bedre bemidlede. Vi kan ikke ændre udviklingen, men vi kan forsøge at opleve de stæder der stadig er værd at besøge. Vi Købte derfor for over 25 år siden den første Langelone, ejeren af denne var tydeligvis Kim Larsen fan, og havde derfor hæftet sig ved dette navn, vi lod den fortsætte med det samme navn. vi havde stor fornøjelse af båden, og som alle andre nybegyndere lavede vi i denne alle de fejl vi idag ryster på hovedet af når andre begår de samme.

Efter første sæson tog vi den hjem og byggede den om så der kom agterkahyt på, og et egentlig agterdæk ovenpå denne. Sæson 2 med ombygningen blev knap så god da ombygningen gjorde at båden blev lidt mere ustabil, og vi valgte derfor at købe det der dengang var den ultimative drøm, en gammel kutter der var taget ud af fiskerriet, og langelone 1 blev solgt til en tidligere fisker fra vestkysten. Vi har desværre ikke billeder af den vi i dag kalder 1éren.

Kutteren "Bodil af Venø" døbte vi om til, Langelone ll, den var godt nok ½ meter længere end den 1´ste men dobbelt så bred, så den var i virkeligheden mere bred end lang, men navnet fulgte os allerede. ll éren blev bygget om den første vinter vi havde den, dvs lastrummet blev indrettet med stue, køkken, toilet og flere køjer, hvilket man kan se billeder af under Langelone ll.

Båden blev i årene efter stille og roligt forbedret og rigget rigtigt til, og vi havde i flere år meget stor fornøjelse af den, nogle af historierne fra oceanerne foregår da også i denne. De første år var skroget hvid,men på et tidspunkt da vi havde haft master på et par år, besluttede jeg at skroget skulle være sort lidt ligesom alle andre af træskibene, en beslutning jeg blev advaret imod, sort ville være hård ved skroget fik jeg at vide, men jeg var stædig og ikke særlig lydhør! 2 år senere opdagede jeg sandheden om det at male skuden sort, forringelsen gik stærkere end vi kunne følge med til, og den blev derfor sat til salg, beslutningen blev taget dels pga. ovenstående og dels pga. at når det var godt vejr og alle andre sejlede ud, måtte vi vedligeholde, det blev vi tilsidst lidt trætte af, men inden vi overhovedet fik solgt, faldt vi over et andet emne jeg kunne se store muligheder i, og vi købte straks, en rækkefølge jeg ikke vil anbefale andre, da det jo altid vil være det nyeste køb der er mest interessant, sådan var det også her, hvilket resulterede i at kutteren en dag sank , vi fik den dog hævet igen indenfor et døgn, så skaden var begrænset, men det var trods alt en halvdyr fornøjelse, og værdien steg jo heller ikke af denne hændelse. En bundventil var skyld i at den sank, udelukkende fordi tidligere ejer havde monteret en galvaniseret afpropning i en messinghane, det bliver man klogere af. Vi fik den solgt , omend til en væsentlig mindre pris end først planlagt.

Langelone III blev i årene efter bygget noget om, agterdækket blev bygget helt i borde, motoren blev sænket det den kunne, hvilket resulterede i at motorkassen kunne fjernes, og styrehuset kunne ombygges med bord og siddepladser , så det pludselig var et helt andet skiv, farverne på skrog og overbygning blev ændret og det ydre blev smukkeseret med fast gelænder og vindspejl på bagende af styrehus, hvorefter der blev lavet styring udvendig oppe på agterdækket. Det blev efterhånden til det bedste og mest solide skiv vi havde haft , og vi fik da også flere gode år i den , idet den stort set kunne sejle i al slags vejr, samt alle stæder vi ville hen. Det nye år er som bekendt aldrig helt som det forgangne, og alt ændrer sig stille og roligt, lige så betingelser og opfattelser af hvad vi vil, sådan gik det også for os, det at bo på vandet blev efterhånden en mulighed vi gerne ville efterprøve, men Langelone III var ikke velegnet til dette, så da muligheden var for at erhverve en damper, noget større, valgte vi at handle , og blev derfor ejere af Lilly af Alabodarne (Sverige). Lilly var en gammel dame bygget i svært tømmer til sejlads i de Svendske søer og floder året rundt. Den var fra sejlskibenes tid og derfor de første 25 år uden moter. Vi gik stille og roligt igang med at bygge og restaurere, og nåede det første år et godt stykke vej med projektet, nyt stort styrehus og total indretning af agterkahyt, med køkken, toilet og bad, dobbeltseng , bord og siddepladser i en lille stue samt installeret brændeovn, i det nye styrehus blev der en stor u-sofa i bagenden samt god styreplads i forenden. da vi var nået så langt, blev damperen pludselig utæt for første gang, og vi måtte derfeor have dykker på for et tætne igen, jeg skal lige forklare at skroget var dobbelt, dvs. der var et skrog indvendigt på spanterne, lige så tyk som det yderste, dvs. 2,5 tommer, hvilket gjorde at vi ikke kunne se hvor utætheden rigtigt var, kun ca. hvor i forhold til bagende eller forende.

I løbet af 6 måneder oplevede vi at den blev utæt ca. en gang om måneden, og derfor besluttede, at vi ville tage den på bedding, MEN i den mellemliggende til var beddingen i Horsens blevet så ringe at de ikke turde tage den, så var der kun en mulighed og det var at sejle ud af byen, og Assens var nok nærmeste bedding der kunne tage den, så der begyndte det allerede at blive en dyr fornøjelse, samtidig havde jeg endnu ikke fundet et forsikrings selskab der ville ansvars forsikre den, så jeg kunne ikke bare uden videre flytte den. Jeg var på grund af de indskrænkede muligheder nødt til at indse at det efter al sansynlighed ville blive en Meget dyr affære og bekendtskab med dette skiv, og derfor valgte vi at droppe de videre planer for dette projekt og sælge inden vi blev ruineret, vi var da heldigvis indstillet på fra starten at det kunne koste, men penge er jo kuns en død ting, og som bekendt er det jo bedre at fortryde noget man har gjort end at fortryde noget man ikke fik afprøvet, som sagt så gjort, båden blev sat til salg. der var overraskende mange interesserede, en del havde også modet, men kunne ikke få havneplads til den, til sidst lykkedes at finde en der kunne handle og der blev indgået en speciel handel så det endte med den forblev i Horsens, og jeg bla. fik Queen i bytte, ikke hvad vi havde regnet med, men det bedste resultat jeg kunne opnå. Vi faldt efterfølgende over en rigtig fin båd, også ældre, en ombygget kutter, men noget anden kaliber end vi hidtil havde haft, den beholdt også navnet, Mekiele hed den, en båd vi flere gange havde set i Fåborg, fantastisk god og velindrettet, i de bedste materieler, en båd vi havde haft idag hvis det ikke lige var fordi den var for ringe i skroget omkring vandlinien, noget jeg først opdagede da vi hev den på land året efter vi havde købt, man havde lykkedes med at skjule de fleste skavanker rigtig godt så vi ikke opdagede hvor galt det stod til ved handelen, den blev efterfølgende solgt igen, heldigvis uden tab. Da vi just ikke er milionære, så vi os om efter en båd i fornuftig størrelse, der skulle renoveres, og faldt over den vi døbte Langelone, et projekt der skulle laves en del på, dog ikke træarbejde da den er super frisk i skroget, godt misligeholdt, men med en fantastisk indretning og intakt abtering, hvilket jeg vil beskrive andet sted i historierne, dog sige at det pt er besluttet at det bliver den båd vi regner med at beholde i mange år frem.